|
|
|
|
Oprindelse. Da der for 100 år siden
blev jagtet meget med stående engelske hunde i Tyskland, savnede mange skovjægere
en jagthund der egnede sig til skov, siv og
hede. Nogle huskede den gamle Tyske støver som også kaldes spion – høge
eller Wachtelhund. Tilbageværende Wachtelhunde i jægeropdræt blev samlet og
talt, ny videre opdrættede. Den som ”Wachtelfar” betegnede forstmand Rudolf
Friess ledede og påvirkede ny opdræt afgørende i mange år. Han var en
grundig kender af støverhunderacen og sørgede for en hurtig udbredelse
af racen gennem aktivt opdræt,
gennemførelse af brugsprøver og offentliggørelse i jagt pressen. Gennem
strenge opdrætskrav, sundhed, robusthed, parret med fremragende jagtlige
egenskaber fandt den Tyske Wachtelhund hurtig mange vender blandt skov og bjerg
jægere som var indstillet på lidenskabelig, finnæset og sporhalsende
jagthund. Udbredelse. Wachtelhunden er med tiden
blevet udbredt i hele Tyskland. Foreningen har ca. 3800 medlemmer som bliver
varetaget af 18 lokalforeninger. Der bliver årligt indregistreret ca. 800
hvalpe. Foreningen gennemfører årligt talrige landsdækkende unghunde,
egnetheds og brugsprøver. Wachtelhunden finder stadigt flere venner i Sverige,
Danmark, Finland, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Italien, Østrig, Schweiz,
Frankrig, Luxemburg, og enkelte i Canada og USA. Udseende. Wachtelhunden er en middel
stor langhåret jagthund med en skulderhøjde fra 46 til 54 cm. Kropsbygningen
er robust, langrygget og med stærk knoglebygning. Hovedet skal være kraftigt,
tørt og uden pandeafsats. Højt ansatte lange
behæng præger hundens hoved. Pelsen er
kraftig godt anlagt og bølget. Den må ikke være for lang og for tæt.
Udtryksfulde mørke øjne, som må være mandelformede og godt lukkede, blikket
klogt og venligt. På benene og på den for det meste noget afkortet hale viser
sig længere hår. Farve. Udgående fra begge kendte
avlsstammer, den brune og den brunskimlede, har der de sidste år også udviklet
sig andre farvestammer. Den brun- hvidbrogede og den ensfarvede røde bliver
stadigt mere almindelig. I alle farvestammer kan røde og gule aftegninger, en såkaldt
brand optræde. Kun den sorte farve forekommer ikke hos racen. Karakter. Wachtelhunden er en
godmodig venlig hund der gerne og godt indlemmer sig i jægerfamilien. Den er
ved forstandig behandling ret venlig over for mennesker, vagt og
beskytterinstinkt kommer kun sjældent stærkt til udtryk. Hunden er god at
holde i hus og løbegård, den behøver kun lidt plads i bilen. En kærlig men
konsekvent træner der hverken reagerer for blødt eller for hårdt, giver de
bedste resultater ved afretningen. Vedvarende manglende kontakt til fører eller
i det mindste til en anden hund tåler racen absolut ikke. Kvalifikationer. Som ”tjenestepige til
alt” egner Wachtelhunden sig til alle almindelige opgaver som opstår i den
daglige jagtudøvelse, når man ser bort fra stående og gravjagt. Den er meget
ivrig, arbejdsvillig og bevægelseglad. Under konsekvent støt oplæring,
udvikler den hurtig en høj grad af jagtforstand der gør det muligt for den
hurtig at om eller indstille sig på stadigt vekslende arbejdsopgaver.
Wachtelhunde er for det meste gode schweisshunde med den nødvendige forfølgelselyst,
yder top præsentationer i vandappoteringer, er dygtig til at finde mistet
vildt. Dog er dens egentlige arbejdsopgaver som støver, arbejdet før
skuddet. Bevægelsesjagter. Ved alle arter af tryk og
drivjagter på rå, kronvildt eller vildsvin har den vildtskarpe, behersket støvende,
sporhalsende og førerkontaktsøgende Wachtelhund i forhold til andre ”jagende
hunde” fundet sit ideelle
indsatsområde. Sådanne hunde er absolut nødvendige for gennemførelsen af
disse jagter, for uden gode jagende hunde er denne type jagter for det meste
resultatløse terrænøvelser. Lang eller kortjæger. Diskussionen der om er relativ, revirets størrelse og beskaffenhed er afgørende. Det er klart Wachtelhunden er ingen ” 3 minutters hund” der søger foran sin førers støvler. Præstationskravet til en brugbar Wachtelhund er, at den fra standro smidigt, selvstændigt og vildtorienteret afsøger også større tykninger. Den skal sporhalsende bringe vildtet for skytterne og i Tyskland efter 10- 40 minutter igen indfinde sig hos føreren. Den skal jage SAMMEN MED føreren, overivrige hetzer og hunde der ikke vil tilbage er uønskede. Skovjagthund. Af alle hunderacer er Wachtelhunden HUNDEN for skov og vandjægeren, den egner sig ikke til lejlighedsjægere. Den er helt fejlplaceret som ledsagerhund for jægeren. Afretning og afprøvning. Wachtelhunden
må være omhyggeligt afrettet, for at dens jagtlidenskab kan blive ledt i den
rigtige retning. Spor og Schweissarbejde skal den lære at kende allerede ved
den tidlige oplæring. Appotering og sporing må læres og trænes. Især må
man lægge meget vægt på lydighed, standro og lineføring. Støverens
hovedarbejdsområde må være målrettet indarbejdet. Wachtelhunden kan aflægge
unghundeprøven indtil den er 18 mdr., den fulde afretning indtil brugsprøven
varer i Tyskland til 2,5 års alderen. Tysk Wachtelhunde forening tilbyder hvert
år disse prøver. Foreningen har den opfattelse at en dyrevenlig jagtudøvelse
grundlæggende kun kan gennemføres med fuldt afrettede og prøvegodkendte
hunde. Avlspræsentation. Wachtelhunden
bliver opdrættet efter strenge kriterier til præstation og sundhed. Avlshunde
må stille bevis for præstationer gennem prøver og i praktisk jagtudøvelse
som f.eks hårdhed, natur schweiss eller vildsvine skarphed. Sundheden bliver
dokumenteret ved formtaksering. Ingen eller i hvert fald kun lette
overgangsformer af hofteledsdysplasi, må være påviselige ved røntgen undersøgelse
af hver avlspartner. Hvalpeformidling. Hvalpe
kan erhverves hos den godkendte og kontrollerede opdrætter. Det bestræbes at
lade disse udelukkende i egnede jægerhænder. Man lægger i Tyskland stor vægt
på, at unghundene således også i det mindste bliver fremstillet på en
unghundeprøve. Efterspørgslen på hvalpe er stor, der må regnes med længere
ventetid. Avlsformanden og avlsmanden i lokalforeningerne råder gerne hvalpe købere
og anviser adresser på opdrættere. |
|
© Erwin Hagen
|